tirsdag den 29. marts 2011

Fantastisk tapet

Er sikker på at dette tapet ville se fantastisk ud på det gamle skab i børnenes værelse, man har vel lov til at drømme :)  Tapetet og de følgende er designet af Helene Blanche.



søndag den 27. marts 2011

Mmm den farve...

Farven på denne liberty capel er desværre udgået, men nøj hvor gad jeg godt få fingerne i den. Ville stå fantastisk til min datters smukke grøn/brune øjne.


For én der elsker liberty og samtidig er helt vild med den grøn/gule farve er dette værelse en ren drøm i sin enkelthed.

Ved ikke om det er fordi Vi snart skal til Paris, men er helt pjattet med den franske stil og de franske blogs i øjeblikket.
http://carolinebriel.com/cinqmai/

Jeg kan desværre ikke strikke men så er det heldigt at bedstemødrene kan. Farmor fik til opgave at finde garn i den gul/grønne farve helst i bomuld. En opgave der skulle vise sig at være rigtig svær - det lykkedes dog til sidst. Her er resultatet så - et lille halstøklæde. I vente er der en djævlehue samt en lille striktrøje i samme skønne garn.

lørdag den 26. marts 2011

Liberty sengerand

Sengeranden var min søns gamle - blå og hvid med elefanter fra Sebra, har længe drømt om at få syet et mere tøset betræk men har simpelthen ikke kunne beslutte mig for print. Valget faldt på denne lækre light blue fairford i poplin.


onsdag den 23. marts 2011

Liberty babytæppe/legetæppe

Min søn fik et hjemmelavet babytæppe foræret af en af mine veninde - så skønt. Synes at min datter skulle have sit eget og valget faldt naturligvis på forskellige liberty stoffer. Det var et kæmpe arbejde og slutresultatet ser dejlig hjemmelavet ud...


tirsdag den 22. marts 2011

Langsommeligt billede

Slutresultatet skulle gerne ende med at blive et stort rundt billede samlet af de små tegninger - hvis det da nogensinde bliver færdigt...




søndag den 20. marts 2011

Flere ugler og andre fugle...

Jep, ugler igen, igen - men også et par svaler. Hygger mig enormt med at sidde og lave disse små billeder. De er samtidig et overskueligt projekt i en travl hverdag.




fredag den 18. marts 2011

Gamle ugler og andre billeder

Ugler, ugler og atter ugler. Er ofte blevet spurgt om jeg er helt vild med ugler - og egentlig ikke - det er bare så uendelig mange muligheder til at få dem til at se så utrolig søde ud.


Har ikke tal på hvor mange ugler jeg har syet, men mange...


Puden under var en gave til Oscar, da han fyldte to. En af de ganske få ting, som intet har med ugler at gøre ud over min søns løvepude, der er lavet nogle år tilbage.